Resume til Keltora's Bælte

Orkerne stillede et ultimatum til menneskene: hvis de ønskede fred og retten til at grave i minen måtte de bevise deres værd i turneringer mod orkernes egne krigere. Mange troede, at udfaldet var givet på forhånd at menneskene ville blive ydmyget Men til alles overraskelse kæmpede menneskene med styrke, kløgt og beslutsomhed og det var dem, der til sidst stod som sejrsherrer.

Freden syntes at være sikret, men uroen vendte hurtigt tilbage. En fisker fra byen blev viklet ind i en konflikt, og baronens datter besluttede at drage ud for at finde ham senere blev hun fundet men uden hoved. Hele byen blev rystet, og en retssag fulgte. Fiskeren blev holdt ansvarlig, dømt og pålagt en bøde. I håb om at afhjælpe tragedien trådte alkymisterne til. Med mørk og risikabel viden forsøgte de at bringe baronens datter tilbage til livet. På mirakuløs vis lykkedes det hendes krop rejste sig igen men noget var forandret. Hun var ikke den samme, som hun havde været; hendes blik var tomt, hendes væsen fremmedartet, som om døden stadig holdt et fast greb om hendes sjæl.

Efter retssagen besluttede både mennesker og orker at søge sammen. De drog dybt ned i minen for at udføre et kraftfuldt ritual. Målet var at sikre, at menneskene fortsat kunne få adgang til dybet og udnytte dets rigdomme. Ritualet blev fuldført men det kom med en pris. For i samme øjeblik begyndte mørke skygger at samle sig i tunnelerne. Kulden syntes dybere, ekkoer bar stemmer, ingen havde hørt før, og rygterne begyndte at sprede sig: En ondskab var blevet vækket. Det siges, at ritualet ikke blot havde åbnet vejen for menneskene men også for noget langt mere frygtindgydende, som nu var trådt ind i verden og havde fæstnet sig i minens dyb.