Resume til Keltora's Bælte

Et par timer efter solens første gyldne stråler havde lagt sig over byen Midtora, ankom skatteopkræveren fra kongens hof. Hans fremtoning var skarp og ufejlbarlig, og i hånden bar han et brev med kongens segl brændt dybt i voks. Budskabet var enkelt. Byen skyldte penge. Og de skulle betales inden dagens afslutning.

Men Midtora var ikke længere en almindelig by. Luften summede af rygter mørke hvisken om noget, der bevægede sig i skyggerne. Folk talte dæmpet om en vampyr, der havde fået fodfæste i byen. Den gamle baron var blevet væltet ikke af en fremmed fjende, men angiveligt af sin egen datter. En datter, der nu siges at have indgået en pagt med noget langt ældre og langt farligere.

Rygtet blev hurtigt bekræftet. Skatteopkræveren spildte ikke tiden. Han trak sig tilbage, satte pen til papir og sendte straks en rapport til kongen. En vampyr i Midtora var ikke blot et lokalt problem, det var en trussel mod hele riget.

Da baronens datter ikke var i byen, stod det klart, at hun stadig trak i trådene selv fra skyggerne. Senere bevægede skatteopkræveren og hans to vagter sig mod minen. Et sted, hvor mørket føltes tungere, tættere næsten levende. Der fandt de dem. To kultister. Deres kroppe lå livløse, men kun et øjeblik. For de rejste sig igen. Kolde. Tomme. Udøde. Vagterne reagerede uden tøven. Stål mødte kød, og efter en kort, brutal kamp faldt de udøde endnu engang til jorden.

Men noget var galt. Noget i jorden. Noget i luften. Kort efter ankom en magiker, sendt direkte af det store magiker råd. Hans tilstedeværelse var tung af autoritet og kraft, og uden spild af tid blev han ført til præsten og paladinen i byen. Sammen begyndte de et ritual. Et ritual, der trak på både lys og tro. Timer føltes som øjeblikke, mens energier samlede sig omkring dem. Luften sitrede, og skyggerne syntes at trække sig tilbage. Og så stilhed. Ritualet lykkedes. Den mørke magi blev ikke fjernet, men den blev dæmpet. Kontrolleret. Holdt i skak.

Senere samme dag samledes byens borgere. Efter lange diskussioner og spændinger nåede de frem til en løsning. Et råd. En skrøbelig balance af magt. Vampyren. Præsten. En skovelver. En troldmand. Sammen skulle de lede Midtora. Sammen eller falde hver for sig.

Imens vandrede en mystisk mand gennem byen. Hans blik var skarpt, søgende. Han stillede spørgsmål, som ingen helt forstod. Om ædelsten. Om bæltet. Om hvor mange der fandtes i byen og hvem der bar dem. Han krævede svar.

Efter ritualet ved minen ændrede noget sig. Fuglene begyndte at synge igen. Dyrene vendte tilbage til skoven. Som om verden selv trak vejret for første gang i dagevis. Et svagt lys begyndte at bryde gennem mørket.